Finn Sivert Nielsen & Jeppe Linnet
Gruppeoplæg
i undervisningen
(Disse vil bli lagt ud til denne side, efterhånden som tiden nærmer seg.)
NYT!
Hvem skal holde oplæg - og hvornår?
Hold 1 - Hold 2 - Hold 3
| Dato | Litteratur | Opgave |
| Onsd. 19.2 | Eggen, Øyvind (1998): Troens bekjennere | 1.A Mens læstadianismen i udgangspunktet var en art modstandsbevægelse, har den efterhånden fået en mere etableret plads i det norske samfund. I hvilken grad repræsenterer denne etablering en mere almen proces som også mange andre grupper i Europa har gennemgået / gennemgår? |
| 1.B Eggen ser forsamling og prædikener som et vigtigt ritual for overleveringen af “den rette lære”. Som ideal, hvordan forholder Læstadianerne sig til “ritualisme”, til forholdet mellem ritualets indhold og dets form? Hvilke andre religiøse samfund afgrænser de sig i den forbindelse overfor? Hvilken udvikling sker der, som led i “rutinisering”, i forholdet mellem ritualets form og indhold? Hvordan udtrykkes menighedens idealer om form og indhold i deres praktiske forsøg på at kontrollere forandring af ritualet? Hvad er det for et paradoks som opstår i forholdet mellem ritualisme og anti-ritualisme (side 80)? | ||
| Onsd. 26.2 | Eidheim, Harald (1969 [1970]): When Ethnic Identity is a Social Stigma | 2 Eidheims artikkel regnes som en klassiker i norsk antropologi og leses av studerende på første år ved alle landets universiteter. Øyvind Eggen har også lest den. Spørsmålet er derfor: (1) Hva er hovedpoenget i Eidheims tekst? og: (2) I hvilken forstand kan man si at Eggens avhandling bygger på eller viderefører noen av tankene som Eidheim legger frem? Til slutt, er der også et tredje spørsmål: (3) Hvilken rolle tror dere Eidheims artikkel (som kom i 1969) kan ha spilt i den samiske revitaliseringsprosessen som kom igang for alvor i 70-erne...? |
| Onsd. 5.3 | Gotaas, Nora (1992): Den poetiske middelvei | 3.A Nora Gotaas gir i sitt speciale en beskrivelse av en egen "tsjekkisk væremåte". Hva er karakteristisk for denne væremåte? Gir det overhodet mening å snakke om en "nasjonal væremåte" av denne type, eller er det en utilbørlig generalisering? Begrunn deres svar. |
| 3.B I likhet med Eggen, snakker Gotaas om en form for modernisering som foregår i Tsjekkiet. Hvordan skiller de to formene for modernisering seg fra hverandre? Er forskjellene mellom dem så store at det er meningsløst å si at de begge er "modernisering"? Gir det mening å omtale urbane tsjekkere og rurale nordmenn som representanter for en og samme etnografiske region? Hvis ja, hvorfor? Hvis nei, hvorfor ikke? | ||
| NB! Mand. 17.3 |
Mars, Gerald and Y. Altman (1983): The Cultural Bases of Soviet Georgia's Second Economy | 4 Forfatterne beskriver en case af sort økonomi, som udløser sanktioner fra systemet, som aktørerne søger at beskytte sig imod ved at bruge deres personlige netværk. Hvordan kan dette forløb placeres i en større kontekst gennem Verdery´s systemteori? Er der "variationer" i casen som hendes idealtype ikke dækker? |
| Onsd. 19.3 | Fadel, Ulla (2001): Den politiske slagmark | 5.A Kan man forstå de prosesser som foregår i Folketinget som rituelle? I hvilken forstand? Hva kan vi evt. lære av en slik forståelse? |
| 5.B Flere politikere (se f.eks. s.3-4) snakker om behovet for lukkede rum hvor beslutninger kan taes. Ideen om "lukkede rum" er faktisk et gjennomgangstema i specialet til Fadel. Det synes imidlertid å være i motstrid med det demokratiske grunnprinsipp om åpenhet. I utsagn som Jannes møtes altså realpolitikk og idealpolitikk. Hvordan vurderer dere dette møtet? Er det noen måte de to behovene kan bringes i harmoni? Hvordan tror dere denne konflikten påvirker de politiske prosessene i Folketinget? | ||
| Onsd. 26.3 | Gravenhorst, Katja og Simon Kristensen (2000): Fristaden og Friheden | 6 Gravenhorst og Kristensen beskriver bl.a. konflikter og politiske beslutningsprosesser i Fristaden Christiania. Hvilke likheter og forskjeller kan dere se mellom denne beskrivelsen og Ulla Fadels beskrivelse av lignende prosesser i det danske Folketing? I Folketinget diskuteres det i disse tider en mulig lukning av Christiania. Kan Gravenhorst og Kristensens tekst lære oss noe om årsakene til denne diskusjonen? |
| Onsd. 7.5 | Linnet, Jeppe (2002): EU Accession and Personal Enlightenment | 7.A Gotaas så den lyserøde tank som en politisk strategi, hvis symbolik lå i forlængelse af Tjekkiets historiske erfaring mellem Øst og Vest. På hvilke måder kan de unge letteres NGO-aktivisme, især symbolikken om åbenhed overfor EU, ses som afledt af historisk erfaring? |
| 7.B Specialet hævder at de unge lettiske NGO aktivister er en elite. Ikke i økonomisk forstand, men fordi de har adgang til eksistentielle og politisk-kulturelle ressurcer, der afgrænser dem som priviligerede i forhold til andre grupper i det lettiske samfund. Hvilke ressurcer? | ||
| Onsd. 14.5 | Gal, Susan (1991): Bartók's funeral | 8 Forfatteren bruger på s. 446 begrepet fraktaler til at illustrere sin analyse. Forklar hvad hun mener med dette begreb. Mange antropologer mener, at grupper konstruerer deres egen identitet relationelt, i et os-dem forhold til andre grupper. Dette vises for eksempel af Fredrik Barth om etnicitet. På hvilken måde kan Gals fraktal-begreb bidrage til den antropologiske analyse af os-dem relationer imellem grupper, ved at trække en linje til relationerne indenfor grupper? |
| Dato | Oppgave nr. | Oplægsholdere |
| 17.3 | 4 | Sofie, Liv |
| 19.3 | 5.A | Sofie, Rikke, Hinoga |
| 5.B | Michael, Sara N., Nina | |
| 26.3 | 6 | Rikke, Laura, Janne |
| 7.5 | 7.A | Susie, Micha |
| 7.B | Sara N. | |
| 14.5 | 8 | Susie, Marianne |