Regionalkursus for 2. semester, Foråret 2003

Region - Europa

Finn Sivert Nielsen & Jeppe Linnet

Til kursets hjemmeside


Den "store" øvelsesopgave

Onsdag d. 2.4 og Fredag d. 4.4 skal de studerende ved kurset legge frem et oplæg over følgende tema:

"Formulér et spørgsmål, som I mener kan besvares ud fra data hentet gennem etnografisk feltarbejde i Østeuropa eller Norden, og fortolkning af disse data. Beskriv hvilken type (socialt) miljø, grupper, organisationer, lokaliteter etc. dette feltarbejde skulle udføres i. Europa som region - eller EU - skal indgå som element i spørgsmålet.

Forhold jer til hovedmotivationen for at stille netop dette spørgsmål. Her er nogle mulige, find gerne på jeres egne:
  • Teoretiske landvindinger indenfor antropologien.
  • Producere viden der kan muliggøre politiske tiltag, og dermed skabe social forandring.
  • "Empowerment" af specifikke sociale grupper.
  • Etnografisk beskrivelse af nye eller ubeskrevne sociale grupper/netværk og processer (kan være både lokale og internationale, og defineret ud fra et sted, som socialt lag, subkultur eller andet).
  • Udvikling af regionale traditioner indenfor antropologien i analytiske retninger, der er usædvanlige for disse traditioner.

På hvilken måde bidrager udforskningen af dit spørgsmål til det større spørgsmål: Er Europa én region?"

Opgaven skal ta afsæt i tekster I har læst i forbindelse med regionalkursuset om Europa, men I må gerne også ta i brug andre kilder og tekster.

Fremlæggelsen skal være mundtlig, og skal udarbejdes og lægges frem i grupper. I har i alt 15-20 minutter til fremlæggelsen. Vi ser gerne at I tager nogle kontroversielle standpunkter i jeres indlæg, så vi kan få lidt diskussion bagefter.