Studieordningens og
studiehåndbokens regler
Eksamen på
2. semester faghistorie er en mundtlig prøve over opgivne spørgsmål. Der
vil i år blive udarbejdet i alt 18 spørgsmål, og den
studerende skal trække eet af disse og besvare det.
Eksamen er
individuel og kan ikke besvares i grupper.
"Tilladt
hjælpemiddel ved eksamen er anvendt kursuslitteratur [grundbogen
og kompendiet] og den studerendes egne notater."
Den studerende
får 15 minutter efter trækningen af spørgsmålet
til forberedelse af sin besvarelse. Besvarelsen selv skal afgives på
30 minutter (inkl. votering).
Oppgaven vil blive bedømt af underviser
og intern bedømmer, og vil få karakter efter 13-skalaen. Hvis eksamen
ikke beståes, skal ny eksamen afholdes i august 2007. Andet semesters
faghistorieeksamen skal være bestået før du kan påbegynde å BA-uddannelsens
andet år.
Vigtige tillægsoplysninger
fra underviseren
Hvert
spørgsmål har et tema (angivet i spørgsmålets titel).
Hvert spørgsmål refererer specifikt til een af artiklerne på kursets pensumliste.
Hvert
spørgsmål består af tre dele:
- En ultra-kort
faghistorisk baggrund for spørgsmålet. Denne del er kun ment,
som en orientering til den studerende, og skal ikke besvares.
- Et specifikt
spørgsmål, der tager direkte afsæt i pensumartiklen
- Et generelt
spørgsmål, der spørger til mere generelle faghistoriske problematikker
med tilknytning til spørgsmålets tema (disse problematikker er omtalt
i grundbogen, og er blevet diskuteret på forelesningerne)
Til
mundtlig-præsentationen, kan den studerende tage udgangspunkt enten
i det specifikke eller i det generelle spørgsmål, men begge spørgsmål
skal dækkes for at besvarelsen skal vurderes som fuldværdig.
Hvis
kun det generelle eller kun det specifikke spørgsmål er
besvaret, skal ikke i sig selv medføre at besvarelsen dumper. Dog vil
en sådan besvarelse under normale omstændigheder ikke vurderes til bedre
end 8.
I
vurderingen av besvarelsen vil der desuden lægges vægt på:
- At der inddrages
empiriske eksempler fra teksterne i besvarelsen
- At der demonstreres
et kompetent greb om teoretiske sider ved teksterne
- At besvarelsen
viser forståelse for teksternes faghistoriske kontekst
- At fremstillingen
er klar, nøyaktig, saglig og indholdsrig
- At der vises
et selvstændigt og kritisk greb om stoffet, der præsenteres
Eksamensafviklingen
Eksamen
vil blive afviklet på følgende måde:
- Den studerede
trækker et spørgsmål og har 15 minutter til at foreberede sit svar på
det.
- Den studerende
kaldes ind til mundtlig, og skal i et kort oplæg (5-10 minutter), skitsere
et svar på begge dele af spørgsmålet.
- Derefter diskuterer
så den studerende i 15-20 minutter det trukne spørgsmål med vejleder
og bedømmer. Diskussionen skal tage udgangspunkt i den studerendes oplæg,
men kan også tage op aspekter af spørgsmålet, der ikke dækkes af den
studerende, eller bevæge sig ud i andre dele af faghistoriepensumet.
- De sidste 5
minutter af den mundtlige eksamination skal der foretages votering.
|