Punkterne 1-4 skrives på en side; punkt 5 på bagsiden.

Punkterne 1-3 skrives på en side.

Konference-abstractet:

8-10 sætninger der opsummerer konference-oplægget.

Konference-oplæggene:

Oplæggene skal være på højst 20 minutter (dvs. ca. 6-7 sider med halvanden linieafstand).
Ordstyrer vil håndhæve denne tidsfrist skånselsløst.

Programmet planlægges på grundlag af de indsendte konference-abstracts. Oplæggene vil blive grupperet i "paneler" på ca. 3 indlæg.

Efter ethvert indlæg vil der være tid til 2-3 korte, opklarende spørgsmål.
Diskussionen af oplæggene vil foregå samlet efter alle panelets oplæg er holdt.

Om selve oplægget:

• Et godt oplæg vil koncentrere sig om 1-2 hovedpunkter
• Det vil ikke forsøge at dække hele feltarbejdet
• Det vil have et afgrænset og skarpt fokus
• Det behøver ikke at omhandle samme tema som eksamensrapporten
• Det behøver ikke at forholde sig til feltarbejdssynopsen
• I må gerne benytte billeder, film, musik, osv. Men husk at ALT skal holdes inden for 20 minutter.
   

Formidlingsopgaven består af to dele:

For dem, der vælger et andet medie (for eksempel video), udgør dette tekst 1, men tekst 2 skal fortsat afleveres som beskrevet.

Eksamensform

Kurset afsluttes med metodeopgave. Opgaven tager udgangspunkt i kurset og i de studerendes eget materiale. Opgavens længe er 40.000 ansalg ved individuel besvarelse, plus 10.000 anslag per ekstra gruppemedlem. Opgaven kan højst skrives af 4 personer. Som appendiks til opgaven inkluderes synopsis og feltrapport.

Metodeopgaven bedømmes efter 13-skalaen af en af underviserne og en ekstern censor. Eksamen afsluttes med en 30 minutters mundtlig prøve, hvor den skriftlige metodeopgave diskuteres. Bilagene til metodeopgaven kan også inddrages i diskussionen.

Eksamenskrav

"I bedømmelsen af metodeopgaven lægges der vægt på, at den studerende kan: (a) beskrive feltarbejdet og de anvendte metoder; (b) reflektere over feltarbejdets forløb med afsæt i synopsis og feltrapport; (c) vurdere disse metoder i forhold til den undersøgte kontekst og undersøgelsens problemformulering; (d) forholde sig til den metodiske litteratur, som læses i forbindelse med kurset; (e) give en relevant kontekstualisering af den undersøgte felt; (f) diskutere forholdet mellem metode og de opnåede resultater og vurdere deres kvalitet; og (g) forselå analytiske perspektiver, som materialet åbner op for." (Studieordningen af 2005)

Hvordan skal metodeopgaven skrives?

Metodeopgaven skal skrives på basis af både litteratur (kursets pensum samt evt. selvvalgt litteratur) samt på basis af erfaringer fra feltarbejdsøvelsen (feltarbejdet og analysen af feltarbejdsdata). Den skal vise evnen til at integrere en litteraturbaseret indsigt i kvalitative metoder i antropologien med egne erfaringer og refleksioner. Inddragelsen af en begrænset selvvalgt litteratur - vedrørende feltet, teorier eller metoder, kan være en fordel, men hovedvægten i opgaven bør ligge i samspillet mellem kursets pensum og erfaringer fra feltarbejdsundersøgelsen.

Opgavens indhold:

Metodeopgaven bør dække følgende emner - dog ikke nødvendigvis i denne rækkefølge eller med disse overskrifter:

Praksis: En redegørelse for feltet og undersøgelsen

• Undersøgelsens formål (problemstilling)
• Kort beskrivelse af feltet
• Evt. omformuleringer af problemstillingen (og hvorfor)

De opnåede resultater

• Kvalitative metoder og deres brug i antropologien - en klar og afbalanceret diskussion af metodevalg
• En generel viden om kvalitative metoder og deres betydning for antropologien
• En vurdering af de i undersøgelsen anvendte metoder ud fra et bredt kendskab til forskellige metoder

Metoder og resultater: En kritisk diskussion af de valgte metoder i forhold til undersøgelsens formål

• En kritisk diskussion af de valgte metoder i forhold til undersøgelsens formål og feltets særlige natur
• En diskussion af de etiske aspekter, der har været relevante at overveje i forbindelse med det valgte emne og selve undersøgelsen.