Information (leder), 22.11.85

Ved pejsens skær

BEDROG ØJNENE, eller var det virkelig Reagan og Gorbatjov, som sad der foran den åbne pejs? Tilsyneladende i pragtfuldt humør. De bedste venner i verden!

Billeder kan sige mere end tusinde ord. Og i lang tid var fotografiet fra de to lederes møde i lysthuset ved søbredden tirsdag næsten de eneste 'ord', som slap ud fra topmødet. Men det satte tanker nok i gang. Gesandten fra »ondskabens rige« hyggede sig med vor tids »Hitler«.

Indtrykket af den scene kan blive topmødets eftermæle. Det har begge interesse i. Det udtrykker symbolsk res ultatet af topmødet. Dialog er mulig. Begge rejser hjem stærkere end de kom.

Reagan fik det topmøde, som han ønskede - en kaminpassiar, hvor den personlige dialog herskede. Han ville bryde isen, og det er lykkedes, selv om indtrvkket af fordragelighed skyldes omverdenens små forventninger og bange anelser. Topmødet ville nok være blevet udråbt til en succes, hvis de to herrer blot ikke kastede kartofler og vinflasker imod hinanden under middagen i tv-kameraers påsyn. Ledere på det plan har ikke brug for nederlag, og de skulle nok sørge for, at det hele så vellykket ud, hvis det overhovedet var muligt.

GORBATJOV FIK ikke stoppet Star Wars, men selv om det offentlige sovjetiske oplæg var så ambitiøst, har man næppe selv forventet det resultat.

Den nye sovjetiske leder har efter få måneder ved magten trukket sin nation ud af den internationale isolation, som fulgte efter invasionen i Afghanistan. Krigen fortsætter, men Sovjet er nu tilbage, hvor afspændingspolitikken havde placeret supermagten. Topmødet og dets forløb er USAs erkendelse af, at Sovjetunionen er en ligestillet partner.

Personligt er det også en triumf for Gorbatjov. Måske skyldes indtrykket af hans evner, at vi ikke er godt vant. Han stråler i sammenligning med tidligere sovjetiske ledere. Kravene iagttagere stiller er ikke helt de, som stilles til vestlige lederes formåen.

Men hans optræden torsdag morgen på tv var imponerende. I en mere end timelang monolog gav han under en såkaldt pressekonference en gennemgang af sine argumenter under topmødet. Han lignede en professor, som umådeligt levende diskuterede spilleregler i supermagters indbyrdes forhold. I måske lidt overdreven begejstring sammenlignede nogle amerikanske iagttagere ham med »det talende vandfald« senator Hubert Humphrey, som kunne være meget overbevisende og oprigtig.

Det gennemgående argument var, at valget står mellem overlevelse eller gensidig udslettelse, og at ingen uden stor risiko kan stræbe efter ensidige fordele. Diskussionen med Reagan havde været »temmeligt skarp, til tider ekstremt skarp«. Men den havde også været frugtbar. Gorbatjovs formål med topmødet var, at han selv ville »forstå« (ordet blev fremhævet) modpartens politiske grundlag. Hans jernhårde bid kom frem i flere bemærkninger. Han pegede eksempelvis på, at den tredje verdens gældsproblemer er en truende fare. og bag dem kan man vel ikke se Moskvas hånd? I nogle kredse tror man det måske, men på topmødets høje plan accepteres den slags ikke, konstaterede han. (Reagan har engang sagt, at Moskva er bag enhver kilde til ustabilitet i verden). Gorbatjov fik også sagt, at han menneskeligt set forstår Reagans syn på Star Wars, men han finder det ufatteligt; at en ansvarlig statsleder kan sige den slags.

Uden for møderne var Gorbatjov en mester i, hvad der kan kaldes diplomati henvendt til offentligheden. I 40 minutter talte han med den sorte amerikanske borgerrettighedsleder Jesse Jackson, som anførte en delegation fra den amerikanske fredsbevægelse. Reagan ville ikke tale med dem. Da den amerikanske præsidents stabschef Donald Regan rodede sig ud i sexistiske bemærkninger - kvinder er uinteresserede i alt det med raketter - forsvarede Reagan ham. Gorbatjov fik sagt, at kvinder og mænd interesserer sig lige meget for nedrustningens svære problematik.

Alt sammen er kommunikeret til offentligheden gennem uforglemmelige billeder. Det gør ikke det sovjetiske system mere populært, men nogle af de »fiendebilleder«, som gør vesterlændinge mindre lydhøre, er blevet brudt ned. På pr-planet må man nok, som en amerikansk iagttager, konstatere, at Madison Avenue blev slået af Den røde Plads. Reagan kan tage et billede med sig hjem; Gorbatjov mange.

VAR TOPMØDET helt irrelevant for rustningskontrol? Eventuelle resultater på dette felt vil, som Reagan påpegede, først blive åbenbare i Iøbet af de kommende måneder og år.

Sovjet har ikke ændret syn på Star Wars. Gorbatjov gentog, at projektet gør rustningskontrol umulig. Sluterklæringen tyder dog på, at atomvåbnene i Europa afkobles fra denne indvending. ABMtraktaten er stadig døende, og torsdag blev lederen af det amerikanske stjernekrigsprojekt general Abrahamson endog citeret for, at det nok bliver fremskyndet efter topmødet.

Forhandlerne i Geneve skal intensivere deres bestræbelser, sagde de to ledere i fællesskab. Men erfarne fhv. amerikanske forhandlere siger, at det er tvivlsomt, at et direktiv af denne art betyder noget reelt. Førend de to ledere gennemfører en politisk handel, som fjerner de største hindringer, kommer der ikke et gennembrud.

Lovende er det dog, at nye topmøder er aftalt, og at det næste skal finde sted snart. Forberedelsen af dem Iægger pres på embedsmænd og diplomater; processer bliver fremskyndet. Næste gang kan man ikke nøjes med billeder. Der må underskrives aftaler. I denne proces er det vigtigt, at også opinionens ønsker og tredje landes interesser inddrages. Den sikkerhedspolitiske debat bør optrappes, hvis man vil have indflydelse på de to store, så vores problemer ikke bliver løst hen over hovedet på os. Dette topmøde har også vist, at hensynet til opinionen spiller en stor, ja måske afgørende, rolle.

JD